Fodbold - serie 2 for herrer
Hurup - Stoholm IF 4-1 (1-0)
1-0: (1)
2-0: (53)
3-0: (73)
4-0: (75)
4-1: Daniel Vestergaard (79)
Hvis der om nogen er en modstander, som SIF-Fodbold har haft det svært med i gennem en hel del år, så er det ubetinget Hurup fra Thy. Det er efterhånden svært at holde tal på de gange, hvor de to klubber har krydset klinger, og stort set hver gang, står thyboerne tilbage med armene i vejret, når der bliver fløjtet af.
Således blev det også lørdag eftermiddag, og ligesom i det omvendte opgør på Karlsen Arena i Stoholm, så var der tre måls forskel på de to mandskaber efter de 90 minutters anstrengelser på banen.
SIF’erne gav også sig selv den værst tænkelige start på matchen, for der ikke en gang spillet et halvt minut, før thyboerne kom i front. Herefter bølgede det frem og tilbage, men der skete ikke mere på målkontoen i de første 45 minutter.
I 2. halvleg satte hjemmeholdet dog trumf på, og Hurup gik på 4-0, før det lykkedes for den unge debutant Daniel Vestergaard at reducere til slutresultatet 4-1 i en dyst, der blev ledet af dommer Kim Fredholm.
SIF har stadig fuld fokus på at holde 7. og 8. pladsen fra livet - kampen i den kommende weekend fløjtes der op til kl. 13.30 på lørdag d. 6. oktober på Karlsen Arena i Stoholm.