Stoholm tabte afgørende kamp

Fodbold – serie 2 for herrer

Stoholm IF – Viborg FF 1-4 (0-2)

Målscorer for SIF:

1-2 v. Heine Kristensen (65. minut)

 

Det lykkedes ikke for Stoholm IF-Fodbold at levere det comeback, der kunne have givet en altafgørende kamp om puljens 6. plads i sidste spillerunde ude mod HVA Sydthy. Siden åbningsnederlaget på hele 2-7 på udebane til Viborg Søndermark i starten af august har stoholmerne været placeret til nedrykning, men et lille og uventet comeback i runde 11 og 12 gav de to sejre, der betød spænding forud for weekendens kampe.

Og HVA Sydthy tabte deres opgør ude mod Sallingsund FC, og så skulle SIF’erne ”bare” have uafgjort mod Viborg FF for at holde liv i spændingen. Men det skete ikke – de 90 minutter blev tabt med markante 1-4, så derfor hedder det serie 3 til foråret efter blot en halvsæson på serie 2 niveau – godt nok har det heddet serie 2 hele 2020, men det skyldtes jo det faktum, at foråret blev aflyst.

Corona-situationen gør så i det hele taget, at den 14. og sidste spillerunde nu er blevet udsat, så hvordan sæsonen rundes af, står hen i det uvisse på nuværende tidspunkt.

Hjemmeholdet fik ellers en fornuftig start på kampen i Stoholm i lørdags, og Jesper Lindegaard og co. var også velvidende om HVA Sydthys nederlag i Glyngøre. Det blev dog ikke til de helt store chancer indledningsvis, og midtvejs i halvlegen kom et par fatale minutter. Først sejlede et hjørnespark ind over Rasmus Høbjerg i SIF-målet, og kort efter blev den føring udbygget til 0-2. Mere skete der ikke målmæssigt – Morten Groth var meget uheldig med ikke at score på et hovedstød tæt under mål, så det hed altså 0-2, da dommer Jørgen Ø. Laursen fløjtede til pause.

SIF’erne skal have ros for at blive ved med at kæmpe, men niveauet var på dagen ikke til at søsætte endnu et overraskende comeback. Dog øjnede værterne og det trofaste hjemmepublikum muligheden, da Heine Kristensen reducerede med et godt skud fra kanten af feltet, men den store udligningsmulighed kom aldrig, og i slutfasen satte viborgenserne trumf på med yderligere to scoringer, så det hele endte 1-4. Der blev undervejs givet to gule kort – et til hvert hold – og SIF’s tilfaldt Mark Svendsen i en kamp, hvor altid godt fightende Morten Groth efterfølgende samlede de fleste fidusstemmer.

Som tidligere nævnt er den sidste spillerunde foreløbig udsat, så måske blev det her sidste kamp i 2020 – et mærkeligt år på mange fronter. 2. holdet i serie 5 vandt 6-4 over Rønbjerg, mens U13 Piger sejrede 4-1 over Vildbjerg, og så vandt Team LS’ Liga 2A Drenge med 3-0 over FC Skanderborg, så i lørdags d. 24. oktober blev der altså afviklet et hjemmestævne som afrunding på det meste af udendørssæsonen.

Læs også

08-11-2020 kl. 11:24

Målaktier efterår 2020

19-10-2020 kl. 16:29

Stoholm sejrede i skæbnekampen

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Sallingsund FC 2-0 (1-0) Målscorere for SIF: 1 - v. Martin Trankjær (35. minut) 2 - v....

11-10-2020 kl. 18:01

Stoholm choksejrede på Mors

Fodbold – serie 2 for herrer MorsØ FC – Stoholm IF 1-2 (1-0) Målscorere for SIF: 1 - 1 v. Jesper Lindegaard (60. min.) 1 -...

06-10-2020 kl. 15:28

Stort SIF-nederlag i lokalopgør

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Højslev Station IF 3-8 (2-3) Målscorere for SIF: 1-1 v. Serhii Yakymchuk (10. min.) 2-3 v. Jesper...

28-09-2020 kl. 16:24

Stoholm fik klø i Thy

Fodbold – serie 2 for herrer Hanstholm IF – Stoholm IF 6-1 (4-1) Målscorer for SIF: 2-1 v. Jonathan Jul (20. minut)   Det har...

21-09-2020 kl. 16:06

SIF tabte til topholdet

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Viborg Søndermarken 0-2 (0-0)   Stoholm IF-Fodbold har fortsat store problemer i bunden af serie 2, og...

17-09-2020 kl. 19:14

Målmandscamp i efterårsferien

14-09-2020 kl. 15:54

SIF sikrede sig dramatisk remis

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – HVA Sydthy 2-2 (0-1) Målscorere for SIF: 1-2 v. Heine Kristensen (70. minut) 2-2 v. Mikkel...

07-09-2020 kl. 17:03

Stoholm tabte igen tæt dyst

Fodbold – serie 2 for herrer Viborg FF – Stoholm IF 2-1 (1-0) Målscorer for SIF: 1 - 1 v. Martin Trankjær (65. minut)  ...

30-08-2020 kl. 18:02

Stoholm har problemer i bunden

Fodbold – serie 2 for herrer Sallingsund FC – Stoholm IF 2-1 (0-0) Målscorer for SIF: 1 - 1 v. Nicolaj Christensen (60. minut)  ...

22-08-2020 kl. 13:57

Stoholm tabte vigtig kamp

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – MorsØ 2-4 (2-1) Målscorere for SIF: 1-1 (selvmål – 27. minut) 2-1 v. Nicolaj Christensen (str. –...

20-08-2020 kl. 17:45

Lokalopgøret endte uden mål

Fodbold – serie 2 for herrer Højslev Station IF – Stoholm IF 0-0   Det sluttede, som det begyndte, da der onsdag aften var lokalopgør i...

16-08-2020 kl. 12:47

Stoholm kom på pointtavlen

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Hanstholm IF 1-1 (0-1) Målscorer for SIF: v. Nicolaj Christensen (70. minut)   Det blev en hård...

09-08-2020 kl. 16:43

Barsk serie 2 start for Stoholm

Fodbold – serie 2 for herrer Viborg Søndermarken – Stoholm IF 7-2 (4-1) Målscorere for SIF: 3-1 v. Nicolaj Christensen (35. minut) 6-2 v....

02-07-2020 kl. 20:57

Stoholm IF-Fodbold forlænger med træneren

Stoholm IF-Fodbold har forlænget aftalen med spillende cheftræner Jesper Lindegaard, så han også tager hele kalenderåret 2021 med – det fortæller senioransvarlig Niels R. Jensen....

03-03-2020 kl. 17:41

Fællestræning

03-02-2020 kl. 22:31

Seniorstart og stormøde i Stoholm IF-Fodbold

Traditionen tro var der seniorstart for herrer og stormøde den første lørdag i februar, og det milde vintervejr havde lokket knap 20 seniorspillere på...

22-01-2020 kl. 18:54

Fodbold start