Beretning fra Generalforsamling i Stoholm IF 21. marts 2022

BERETNING FOR 2020

Siden jeg sidst aflagde beretning som formand for Stoholm IF i 2017,  har der været 2 andre formænd, nemlig Jane Østergaard, og Bente Jeppesen. Da Bente Jeppesen i sommeren 2021 juni) valgte at træde tilbage, efter kun et år på formandsposten, og et andet bestyrelsesmedlem ligeledes valgte at træde tilbage, og ingen var klar til at springe til, resulterede det i (endnu) en ekstraordinær generalforsamling i august, hvor jeg, efter nogen overvejelse valgte at stille mig til rådighed for foreningen, sammen med Line Barbara Pedersen, så Stoholm IF fortsat er én samlet forening.   Det er som altid med ydmyghed, glæde og stolthed, at jeg omtaler Stoholm IF, og den del har ikke ændret sig.

Jeg vil starte med det allervigtigste, nemlig en KÆMPE STOR tak til alle de mange frivillige og medlemmerne i vores forening. I er grunden til at vi kan stå her med en velfungerende 3-strenget idrætsforening.

Specielt til de frivillige, - I skal huske og I skal vide, at såvel børn, unge og ældre sætter STOR pris på jeres virke. I giver os drømme, I giver os håb og I gør os stolte hver gang Stoholm IF er repræsenteret.

Også en TAK - til vore mange sponsorere og til de mange Stoholmere som kæmper med og for os, både på og udenfor banerne. Uden jer, var Stoholm IF ingenting.

Og så til den mere officielle beretning.

Beretningen for 2021 er præget af de udfordringer og forandringer, som siden 2020 har præget hele Danmark, nemlig den ”ukendte” med-, ja nogle ville nok hellere sige mod-spiller, Covid-19 (Corona)

Regelsæt, restriktioner, forbud o.s.v. har i én uendelighed været noget alle vores frivillige og trænere har skullet tage højde for, når man lige troede at der blev åbnet op for sporten, så…. Tilbage til start, så 3 nye skridt frem, og så måske kun 1 1/2 tilbage.. og sådan har det faktisk været næsten hele 2021…. MEN da atleter og fodboldspillere blev sluppet på græs efter sommeren 2021, - var det som om der kunne anes lys forude. Lyden af glade stemmer fra venner og kammerater, unge som ældre der igen måtte ses og være sammen om det de gerne vil…. Og så alligevel…. Tiden hjemme, uden at måtte komme ud og ”lege” – har også givet andre rytmer i familierne i og omkring Stoholm, en rytme, hvor der pludselig ikke lige naturligt er plads til 2 -3 gange sport/aktivitet hver uge, hverken for børn eller voksne, og det har udfordret både familierne og Stoholm IF…. For hvordan finder vi tid og plads til hinanden igen??

Det er som om at nogen ligefrem har glemt hvor sjovt det faktisk er at være sammen… hvor fedt det er at mødes med kammeraterne og være aktive sammen, og så hjem med velvære i kroppen, efter at have spillet fodbold/håndbold eller løbet en tur…. 

Vi i hovedbestyrelsen for Stoholm IF vil i det kommende år have fokus på, hvordan vi igen kan finde hinanden – og vi vil rigtig gerne have din hjælp, dine ideer til hvordan vi kan mødes igen.

Vi har i bestyrelsen også haft fornøjelsen af at danse rundt med Covid-19, hvilket afstedkom, at vi endnu engang måtte skyde en hvid pil efter afholdelse af vores efterhånden traditionsrige *Familiebanko (i november), en ikke ubetydelig indtægt til vores fælles kasse, men vi håber og tror på, at det kan og vil genopstå her i 2022.

Som sagt blev den nu siddende bestyrelse valgt i august 2021, og allerede i uge 33, 2 uger efter, var vi at finde ved byfesten i Stoholm, hvor vi forsøgte os med besøg fra OK, og med lidt aktiviteter på pladsen om formiddagen, desværre uden den helt store succes, men vi valgte, at det i vores jubilæumsår (2021) var vigtigt at vi også var at finde.

Vi har i bestyrelsen brugt det seneste halve år (som det kun er blevet til) på at finde hinanden, drøfte vores rolle, drøfte planer for en ”genstart” af foreningslivet, kigge ind i fremtiden? Stille spørgsmål til hvorfor vi er SAMMEN (atletik,håndbold,fodbold), Hvad det betyder for os alle, og hvordan vi får mest muligt ud af hinanden, og hjælper hinanden til fæles gavn.

Undervejs har der også været plads til et møde med foreninger, der som os er flerstrenget. Vi har været mødtes med Rødkær, og Ørum IF,  Løgstrup var også inviteret, men meldte afbud, da de pludselig stod med en helt ny bestyrelse, og lige skulle finde deres egne ben. Det var en god aften, hvor vi erfaringsudvekslede. En gennemgående udfordring for os alle var/er, hvordan får vi fat på flere frivillige, så de frivillige der allerede er der, også bliver, og ikke ”køre fast” p.g.a. for mange opgaver, - hvordan får vi flere hænder til at hjælpe til alles tilfredshed??

Vi fik i efteråret en henvendelse fra FGF, Fjends Gymnastik Forening, som inviterede os til en drøftelse af et evt. fremtidigt samarbejde (sammenlægning). Vi mødtes til en uformel snak, og blev enige om at mødes igen, for at kunne lave aftaler for et mere struktureret samarbejde, men p.g.a. diverse omstændigheder, måtte vi aflyse det planlagte møde, og da jeg så, p.g.a. dødsfald i nærmeste familie, ”faldt lidt ud i januar/februar” så har vi stadig drøftelse nr 2 til gode, men vi er alle interesserede i at drøfte et evt. fremtidigt samarbejde. Vi tror på, at tiden er inde til at drøfte idrætten i Stoholm, med de involverede parter, og FGF og Stoholm IF er et godt sted at starte 😊

Efter MANGE MANGE år er Stoholm IF LOTTO (i daglig tale kaldet SIF-lotte) flyttet fra Bakkevej og ”hjem” i moderforeningen (HB). Karen Jensen, har igennem en laaaang årrække været både opkræver og lykkens gudinde, når der har været udtrækning blandet de aktive 200 numre i lotteriet. Alle numre (er så vidt vides) nu igen spillet, og såfremt der er nogle der takker af, så står nye klar til at være med (har du endnu ikke et lod, så skriv dig på ventelisten)

2021 var også 100-året for Stoholm IF, - og også her ville Corona være med, så derfor fejrede vi – som Bente fortalte sidste år, jubilæet med fællesspisning – på afstand.

Vi glæder os nu til (forsinket) at afholde reception i anledningen af vores 100-års jubilæum lørdag den 2. april 2022, hvor vi håber at rigtig mange dukker op, og vil hygge sig sammen med os i et par timer.

Der vil være noget for både børn og voksne, og både lidt til maven og til ganen.

OG hvem ved, måske en bette overraskelse kunne være på trapperne…..

Ugen efter receptionen er Stoholm IF, vært ved Børne-disco for aldersgruppen 4. – 6. klasse. Det er det gamle ”kirke-disco” (for denne aldersgruppe) som vi har samlet op og flyttet med op i hallen, og vi håber på, at vi får masser af glade gæster denne aften, hvor der er lagt op til både hygge, leg og høj musik.

Inviteret er ALLE i denne aldersgruppe i det gamle Fjends Kommune, så kender du nogen – eller kender nogen som kender nogen, så husk at fortæl om dette initiativ, som vi håber kan blive en tradition – og måske afvikles 4 gange årligt, 2 gange forår og 2 gange efterår.

AFDELINGERNE

Atletik

Den flotte nye atletikbane er klar til at tage imod, når børn og unge igen lukkes ud på græs…. Det bliver SÅ godt. Og allerede i efteråret, hvor det blev til få stævner, viste de unge flotte takter.

Fodbold – vores største afdeling

Spadestik til kunstgræsbanen blev taget i efteråret 2021 – og lige nu venter vi med spænding på, hvornår første træningspas kan opleves på VORES helt egen kunstgræsbane.. planen hed egentlig 2021, så februar 2022, - men vi er tålmodige, og forventer at banen står helt klar til maj, - og i hvert tilfælde til sommerens SuperLørdag, hvor der vil være en officiel indvielse

SuperLørdag – er stadig lige SUPER, og det er en fantastisk dag at opleve boldspillere i alle aldre som nyder at spæne rundt på vores mange flotte baner. Heldigvis var det i juni 2021 muligt, at afvikle dagen, dog i en lidt mindre udgave, men dagen var som altid fyldt med positivet og glæde, - lige indtil om aftenen, hvor der var landskamp på storskærm, og en vis nr. 10 pludselig faldt om. En  mørk skygge lagde sig over de mange fodboldinteresserede der også i Stoholm fulgte med i kampen.  En underlig afslutning på en dejlig dag.

Hvis du/I ikke allerede igennem årene HAR oplevet at være med, så kig forbi, når der igen inviteres til SuperLørdag til sommer, det er én af de fedeste dage, hvis ikke DEN fedeste dag, med masser af samvær og hygge.

 

 

Håndbold

Håndboldafdelingen (den indendørs sport) har nok været den afdeling, der har haft de største udfordringer med få folk i gang igen. Men vi håber på, og ser frem til, at sæsonen 2022/2023 bliver med fuld skrald.

Fællesskabet – Stoholm IF

OK Samarbejdet

Stoholm IF har et fælles samarbejde omkring OK-aftalen. D.v.s. der tilgår Stoholm IF et beløb i forbindelse med bl.a. tankning på OK kort som er tilkoblet foreningen. Vi, Stoholm IF skal som minimum være behjælpelig ved 2 sponsorarrangementer, hvor OK er repræsenteret, - vi havde besøg til byfesten, og igen i december hos SPAR.

En god chek på ca. kr. 28.000 blev overrakt til foreningen i 2021.

HUSK at uanset hvilken OK-tank du tanker på, og du bruger dit kort som er koblet op på Stoholm IF, så tilfalder der foreningen et beløb – og mange bække små, bli’r en stor år.

Zumba

Stoholm IF kører stadig tilbud om Zumba til danseglade. For gud ved hvilken gang, tilbyder vi hver onsdag Zumba for danseglade og motionsivrige kvinder (og mænd – der bare ikke har opdaget detJ) Det er dejligt – livsbekræftende og sjovt at være med, og vore 2 instruktører formår stadig at skabe energi og glæde for de trofaste og de nye som møder frem og er med.

Stoholm Ifs Jubilæumspokal 201

Hvor er den egentlig? 😊 Sidst den blev overrakt var i 2019 til Anita Skov, for året 2018, og det store arbejde med at få gen/reetableret atletikbanen så vores kommende atletikstjerner har de bedste forhold.

Af gode grunde blev pokalen ikke uddelt i 2020 (for 2019), ej heller i 2021 (for 2020) så nu skal vi igen finde en værdig modtager til pokalen, - så kom endelig med din indstilling af en modtager for 2021 – til Stoholm Ifs jubilæumspokal.  Pokalen uddeles til en stadig aktiv leder/holdleder/træner/frivillig/medlem, der gør et godt stykke arbejde for SIF, både et par år tilbage, men også på uddelingstidspunktet, og som agter at gøre det fremover.

Jule Familiebanko

Medio november 2022 – så skal vi på den igen. Dato meldes ud snarest.

 

Multibanen

Skønt at se, at banen fra 2016 kan fyldes med glade børn og voksne der ”leger” – ligeså med legepladsen der inviterer til leg, også for de mindste.

Hvad gør vi nu …….

I 2017 fortalte jeg om et arrangement i 2016, hvor Stoholm IF bød med på ”Den store badedag” i Nr. Søby friluftsbad. Det var en rigtig hyggelig dag, men desværre faldt ideen til jorden, og blev ikke gennemført i 2017, bl.a. p.g.a. vejret… Måske vi i år, skal forsøge at genoptage turen til det flotte og hyggelige friluftsbad i vores naboby,…..

Tak

Til bestyrelserne i afdelingerne skal lyde en KÆMPE TAK. I gør et fantastisk arbejde, året rundt, for at kunne give medlemmerne og deres forældre de bedste rammer for deres sport, også selv om I i det seneste år, til tider virkelig har været udfordret. Jeres arbejde er unikt, og hvor ville jeg unde jer alle, at der var bare ”lidt” flere menige medlemmer/forældre som mødte op til jeres stormøder, og gav deres mening/holdning til kende – eller bare gav jer et klap på skulderen – som TAK for alt det arbejde I gør i hverdagen for, at vi i Stoholm IF kan dyrke sport i mange forskellige afskygninger. DET HAR I VIRKELIG FORTJENT.

 

GØR NOGET GODT FOR DIG SELV….

Dyrk motion, brug dine lederevner som træner/leder – eller bliv bare helt ”almindelig” frivillig i en klub som gerne vil være der for dig…. Kom og vær med – tag din nabo, eller naboens børn med i Stoholm IF…. Vi vil så gerne at du bliver lidt længere, så hæng gerne ud med vennerne, kammeraterne og hyg jer på vores flotte anlæg, områder, - men HUSK at rydde op efter jer, og behandl tingene ordentligt.

Vær med til at værne om fællesskabet/sammenholdet, og gør Stoholm til et sted, hvor man har lyst til at være og være med…. – også selv om man måske ikke lige er den helt store sportsmand/kvinde selv, der er altid noget du er god til, og kan bruges til…. 😊 også dig, for hvem Sport er en by i Rusland langt væk …..

Vi er en by med omkring ca 2500 indbyggere, - heriblandt selvfølgelig en masse børn, og der sker stadig udskiftninger og kommer helt nye til.

Vi har en masse tilbud, hvor der er brug for frivillige: menighedsrådet, borgerforeningen, gymnastikforeningen, badminton, tennis, volley, skydeklubben, spejderkorpsene, skolebestyrelsen, børnehavebestyrelserne, kreaklubber, egnshistorisk forening, skytteforeniningen, sport på tværs, fotoklubben, ungdomsklubben, byfornyelse, Stoholm Fjernvarme, Stoholm vandværket, diverse beboerforeninger og grundejerforeninger, og ikke mindst vores egen idrætsforening ,og sikkert en masse andre bestyrelser jeg må have glemt

Stoholm er en god by, hvor vi gerne vil være der for hinanden, og hvor der gerne skal være plads til alle, men det kræver at vi børn, unge som voksne kan tale med hinanden, med respekt for vores forskelligheder og med accept af, at vi ikke er ens. Stoholm har, på trods af sin størrelse masser af tilbud og butikker (endnu) – vi har skole,(og forhåbentlig en ny stor skole på vej) daginstitutioner, plejehjem, station med afgang til Skive og Viborg

Py ha…..

Endnu en beretning fra mig, - og det løber sgu nogle gange lidt af med mig, men det er fordi, at trods det jeg ikke er indfødt Stoholmer, så bor Stoholm IF dybt i mit hjerte….

Sidst jeg aflagde beretning, måtte vi desværre ud i en ekstra ordinær generalforsamling, da der ikke var nogen der ønskede at være med så vi kunne vælge en ny bestyrelse. DER er vi heldigvis ikke i dag, - og jeg håber på at vi sammen kan undgå, at det skal være en ”trend” – men at vi i stedet kan bakke hinanden op, og måske deles om ”jobbet” så ingen kører fast. Vi der allerede ER frivillige, er jo de ”forbilleder” der skal forsøge at sælge jobbet som frivillig, så derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden, og gør det sjovt, og tiltrækkende at være med.

Med disse ord vil jeg gerne overlade beretningen til generalforsamlingens debat og godkendelse.

21. mart 2022

Gitte Graversen

Fmd. Stoholm IF

 

 

 

 

Læs også

20-06-2022 kl. 15:53

SIF fik nederlag i forårets sidste kamp

Fodbold – serie 4 for herrer Karup/Kølvrå 07 – Stoholm IF 2-1 (1-0) Målscorer for SIF: 1 - 1 v. Nicolaj Christensen (82....

13-06-2022 kl. 16:43

SIF både vandt og tabte

Fodbold – serie 4 for herrer Vridsted – Stoholm IF 3-2 (2-2) Stoholm – Løgstrup 4-2 (2-2)   Det er Super-Lørdag, der har fyldt det...

06-06-2022 kl. 19:51

Lotto Juni

06-06-2022 kl. 13:21

 

Stoholm IF`s Fodboldafdeling takker følgende sponsorer for bidrag til kunstgræsbanen i Stoholm

31-05-2022 kl. 16:36

Christensen fortsætter målstimen

Fodbold – serie 4 for herrer Mønsted IF – Stoholm IF 1-5 (1-4) Målscorere for SIF: Nicolaj Christensen 4 + Mark Svendsen   Angriber Nicolaj Christensen har...

25-05-2022 kl. 16:08

Hattrick var ikke nok til point

Fodbold – serie 4 for herrer Stoholm IF – Viborg B67 3-5 (1-2) Målscorer for SIF: Nicolaj Christensen til 1-2, 2-3 og 3-3 (20.,...

23-05-2022 kl. 15:50

Stoholm tabte igen til Alhedens   Fodbold – serie 4 for herrer Alhedens IF – Stoholm IF 2-1 (0-1) Målscorer...

Stoholm tabte igen til Alhedens   Fodbold – serie 4 for herrer Alhedens IF – Stoholm IF 2-1 (0-1) Målscorer for SIF: - 1 v. Mark Dalgaard Svendsen (38. min.)...

14-05-2022 kl. 12:25

Stoholm hentede kneben sejr

  Fodbold – serie 4 for herrer Stoholm IF – Højslev Station IF 1-0 (1-0) Målscorer for SIF: 1-0 v. Daniel Groth (30. min.)   Det...

04-05-2022 kl. 16:06

Sent comeback gav uafgjort

Fodbold – serie 4 for herrer Stoholm IF – Karup/Kølvrå 07 3-3 (1-1) Målscorere for SIF: 1-1 v. Nicolaj Christensen (40. min.) 2-3 v. Lucas Bach...

04-05-2022 kl. 15:57

Lotto maj

01-05-2022 kl. 11:42

Overraskende sejr over topholdet

Fodbold – serie 4 for herrer                    Løgstrup – Stoholm IF 2-3 (1-2) Målscorere for SIF: 0-1 v. Nicolaj Christensen (20. min.) 0-2 v. Selvmål (35. min.)...

25-04-2022 kl. 16:17

Stoholm hentede vigtig sejr

Fodbold – serie 4 for herrer Stoholm IF – Vridsted IF 2-1 (2-0) Målscorere for SIF: 1 - 0  v. Tobias Karlsen (11. min.) 2 -...

22-04-2022 kl. 13:54

Sandkasse atletik

11-04-2022 kl. 15:57

SIF led nyt nederlag i serie 4

Fodbold – serie 4 for herrer Viborg B67 – Stoholm IF 3-1 (2-1) Målscorer for SIF: 1 - 1 v. Nicolaj Christensen (10....

04-04-2022 kl. 18:25

Lotto april

04-04-2022 kl. 15:51

SIF led nederlag på hjemmebane

  Fodbold – serie 4 for herrer Stoholm IF – Alhedens IF 1-3 (1-1) Målscorer for SIF: 1 - 1 v. Nicolaj Christensen (37. min.)...

28-03-2022 kl. 15:46

SIF åbnede foråret med sejr

Fodbold – serie 4 for herrer Højslev Station – Stoholm IF 1-3 (1-0) Målscorere for SIF: 1 - 1v. Andreas Rauff (62. min.) 1 -...

26-03-2022 kl. 22:50

Jubilæumsreception

                                                         ...

25-03-2022 kl. 13:21

 Referat fra Generalforsamling i Stoholm IF 21. marts 2022

  Dagsordenpunkt Referat 1 Valg af dirigent Allan Pedersen blev valgt til dirigent og gennemgik dagsorden 2 Valg af stemmetæller Agnes...

07-03-2022 kl. 18:52

Lotto Marts

24-02-2022 kl. 17:26

Jubilæumsreception & Halfest

𝙀𝙧 𝙄 𝙠𝙡𝙖𝙧 𝙩𝙞𝙡 𝙚𝙩 𝙗𝙧𝙖𝙜 𝙖𝙛 𝙚𝙣 𝙛𝙚𝙨𝙩 𝙞 𝙎𝙩𝙤𝙝𝙤𝙡𝙢? Den 2. april bliver en god dag i byen. SIF holder forsinket 100-års jubilæumsreception fra kl....