SIF sluttede med sejr i serie 2

 

Fodbold - serie 2 for herrer

Bruunshåb/Tapdrup/Arnbjerg - Stoholm IF 1-4 (0-2)

Målscorere for SIF:

0-1 v. Jeppe Damgaard Mortensen (6. min.)

0-2 v. Benjamin Dalsgård (25. min.)

1-3 v. Benjamin Dalsgård (75. min.)

1-4 v. Daniel Lund (87. min.)

 

Cheftræner Kian Lykke og assistenttræner Jacob ”Døgner” Sørensen samt spillerne sluttede efteråret af med en sejr, da SIF’erne uden problemer besejrede rækkens bundprop fra Bruunshåb-Tapdrup-Arnbjerg med indiskutable 4-1 på udebane fredag aften. Dermed sluttede fjandboerne med tre sejre i de sidste fire kampe, og med det uafgjorte resultat mod Sparkær i 5. sidste runde, ja så hedder det altså 10 point i de sidste fem spillerunder.

Men det forandrer ikke ved det faktum, at SIF’erne må sluge en hurtig returbillet til serie 3 - dog sker det efter et noget specielt forløb i en nærmest historisk tæt serie 2 pulje. Koldby/Hørdum endte som suveræne oprykkere, og Bruunshåb-Tapdrup-Arnbjerg som tilsvarende klokkeklare nedrykkere.

De sidste 6 mandskaber endte inden for 5 points afstand - Viborg FF ryger i opspil til serie 1 med 22 point, Karup/Kølvrå 07 ryger i nedspil til serie 3 med 20 point og Stoholm IF-Fodbold ryger direkte ud med 17 point.

Ovenikøbet har stoholmerne en positiv måltotal på plus to via målscoreren 25-23 - ganske uhørt for et hold der rykker direkte ud - ydermere er det kun de suveræne oprykkere fra Koldby/Hørdum, der har lukket FÆRRE mål ind end fjandboerne……….

Men der kan bruges nok så meget spalteplads på det - SIF ender på 7. pladsen, og det betyder desværre en direkte returbillet til serie 3, og så bliver det spændende at se, hvordan fjandboerne ”ser ud”, når forårssæsonen på et tidspunkt fløjtes i gang……….

Der var ikke den store tvivl om pointfordelingen i efterårssæsonens sidste dyst, så der stod 1-4 til gæsterne, da dommer Nedzad Beckovic fløjtede af. Kampens spiller blev for anden kamp i træk Benjamin Dalsgård, der i fredagens afsluttende opgør noterede sig for to scoringer - de øvrige blev sat ind af henholdsvis Jeppe Damgaard Mortensen og Daniel Lund.

Nu er der som sagt ikke flere kampe i programmet - om godt og vel 14 dage holder seniorafdelingen sin afslutning, og mon ikke der også sædvanen tro bliver tid til det såkaldte ”pengebold” på kunstgræsbanen i Stoholm i løbet af de mørkere og koldere måneder, der nu står for døren……….

Velkommen til Stoholm IF´s hjemmeside